top of page
  • Forfatters billedeHB Web

Indkaldelse til klubbens ordinære generalforsamling

Hillerød, den 29. september 2022


Kære medlemmer,


Med henvisning til HBs vedtægter § 4, stk. 3 og stk. 4 indkaldes hermed til klubbens ordinære generalforsamling til afholdelse torsdag den 13. oktober 2022 kl. 19.00 i Café Fjerbolden, Milnersvej 37 C, Hillerød. Dagsorden for den ordinære generalforsamling er følgende: 1. Optælling af fremmødte stemmeberettigede medlemmer 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af bestyrelsens beretning 4. Godkendelse af det reviderede regnskab 5. Behandling af indkomne forslag Bestyrelsen fremsætter 2 forslag til en ændring af HBs vedtægter § 3 – jf.

nedenfor. 6. Valg af formand for bestyrelsen Bestyrelsen foreslår genvalg af Jørn Gravesen som formand 7. Valg af kasserer Bestyrelsen foreslår genvalg af Mette Lüthgens Petersen som kasserer 8. Valg af 5 medlemmer til bestyrelsen, hvoraf 1 medlem vælges efter indstilling fra seniorspilleudvalget (SSU), 1 medlem vælges efter indstilling fra ungdomsspilleudvalget (USU), 1 medlem vælges efter indstilling fra veteran- og motionsspilleudvalget (VMSU), 1 medlem vælges efter indstilling fra pensionistspilleudvalget (PSU) 1 medlem vælges frit. 9. Valg af suppleant til bestyrelsen Lars Ejstrup Johansen villig til genvalg 10. Valg af 1-2 kritiske revisorer De kritiske revisorer, Helge Jakobsen og Oluf Julfeldt, er ikke på valg før 2023.

11. Eventuelt




Vedrørende dagsordenens pkt. 5 Forslag 1: Ændring af klubbens vedtægter, § 3, stk. 2

Gældende § 3, stk. 2:

Spillersæsonen for klubbens fællestræninger strækker sig over 10 måneder – fra den 1. august til den 31. maj i øvrigt i overensstemmelse med selvforvaltningsaftalen med Frederiksborgcentret.

Forslag til ny § 3, stk 2:

En spillesæson for klubbens fællestræninger og banelejere strækker sig over en periode i op til 11 måneder i tiden fra 1. august til ultimo juni måned, alt efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.


Forslag 2: Ændring af klubbens vedtægter, § 3, stk.3, 1. punktum

Gældende § 3, stk. 3:

Kontingentet for en spillesæson fordeles over to lige store rater, som forfalder henholdsvis den 1. maj eller på indmeldelsesdagen og den 1. november. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for opkrævningen.

Forslag til ny § 3, stk. 3:

Kontingentet for en spillesæson forfalder som et engangsbeløb ved tilmeldingen eller som en ratebetaling fordelt over 2, 3 eller 4 rater, alt efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for opkrævningen.

Vedrørende dagsordenens pkt. 8: A) Repræsentant for seniorspilleudvalget (SSU): Udvalget indstiller til genvalg af Morten Hessner.

B) Repræsentant for ungdomsspilleudvalget (USU): Andreas Thorndahl ønsker ikke genvalg. En ny kandidat forventes at kunne præsenteres på generalforsamlingen.

C) Repræsentant for veteran- og motionsspilleudvalget (VMSU): Udvalget indstiller til genvalg af Christian Hellström.

D) Repræsentant for pensionistspilleudvalget (PSU): Udvalget indstiller til genvalg af Erik Togeby.

E) Valg til den "frie" plads: Bestyrelsen indstiller til genvalg af Lars Kyndesen.


På bestyrelsens vegne Jørn Gravesen

Formand

____________

Bemærk venligst, at det reviderede regnskab rettelig vil være tilgængelig i klubben senest den 5. oktober og ikke den 29. september som tidligere meddelt i orienteringen fra den 13. september.


52 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page