top of page

Information

VELKOMMEN TIL SENIORAFDELINGEN I HB

Hillerød Badmintonklub er en klub med en lang historik i den danske holdturnering.

Mange store danske profiler har igennem tiderne spillet i HB, bl.a. Poul-Erik Høyer, Lars Paaske, Jens Eriksen, Thomas Laybourn, Mads Conrad-Petersen og Peter Rasmussen. 

Peter Rasmussen blev som HB-spiller verdensmester i herresingle i 1997, og Mads Conrad-Petersen som repræsentere HB blev verdensmester for herrehold i 2016.

 

HB har i sæsonen 2023/2024 syv seniorhold fordelt i 1. Division, 2. Division, 2x Danmarksserien, Serie 1, A-rækken og B-rækken.

I seniorafdelingen lægges der stor vægt på et rigtigt godt træningsmiljø, med koncentreret træning og smil på læben. Vi deltager i åbne turneringer, holder fester, har fællesspisning efter holdkampene, træningslejr, klubmesterskaber m.m.

FANTASTISKE RAMMER

Vi er så heldige at råde over en dedikeret hal, kun opført kun til badminton.

Vi har engagerede og fagligt dygtige trænere og i kulissen arbejder mange frivillige til med at skabe gode sociale rammer. Det giver alt sammen et rigtig godt træningsmiljø.

HB er derfor en klub med plads til alle, uanset niveau og der er også plads til dig.

Vi passer på hinanden i HB og hele tiden sørger vi for, det er rart at være i klubben. Vores seniorsudvalg har i samarbejde med trænerne udarbejdet en masse værdier, som vi forsøger at arbejde med på kryds og tværs af niveau og alder.

2022_12_10-16.26_edited.jpg

"SAMMEN ER VI HILLERØD BADMINTONKLUB"

bottom of page