top of page
  • Forfatters billedeHB Web

Hillerød Badmintonklub styrker trænerfronten til den kommende sæson!

Hillerød Badmintonklub udvider sit trænerteam med den erfarne træner og tidligere verdensmester og All England-vinder i herredouble, Jonas Rasmussen.


Jonas Rasmussen bringer ikke kun imponerende sportsmæssige præstationer til Hillerød

Badmintonklub, men også en dybdegående forståelse af spillet og en lidenskab for at udvikle

talenter. Som træner ser Jonas frem til at dele sin ekspertise og bidrage til at styrke Hillerød

Badmintonklub som et træningscenter for fremtidige mestre.


Jonas Rasmussen træder ind HB’s nuværende trænerteam, hvor han sammen med Jakob Kyndesen vil danne HB’s nye Cheftrænerteam fra sæsonen 2024/2025.


Etableringen af et organisatorisk og fagligt stærkt cheftrænerteam har længe været ambitionen for Hillerød Badmintonklub, hvilket nu føres ud i livet med henblik på at cementere og styrke Hillerød Badmintonklub position som talentudviklende klub på nationalt plan.


Sportsligt set er Jonas Rasmussen bedst kendt for sine formidable præstationer i herredouble. Sammen med makkeren Lars Paaske cementerede duoen deres plads i badmintonhistorien ved bl.a. at blive verdensmestre i 2003 og vinde All England i 2010. 


Hillerød Badmintonklub ser frem til denne spændende fase i sin udvikling og er overbeviste om, at Jonas’ indtrædelse i klubbens dygtige trænerteam vil være med til at inspirere og motivere både nuværende og kommende badmintonspillere i klubben.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:


Andreas Thorndahl

Sportsudvalgsformand

Hillerød Badmintonklub


Om Hillerød Badmintonklub

Hillerød Badmintonklub er en dynamisk sportsklub dedikeret til at fremme badmintonsporten og

udvikle talentfulde atleter. Med fokus på træning, fællesskab og konkurrence stræber klubben efter at skabe et stimulerende og støttende miljø for alle niveauer af badmintonspillere.


72 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page