- HB Web
Seneste opdatering vedr. Covid-19 restriktionerne
Hillerød, onsdag den 30. december 2020
Kære medlemmer af Hillerød Badmintonklub
HBs lokaler inklusiv hallen vil fortsat være lukket foreløbig frem til den 17. januar 2021
Statsministeren har i går på et pressemøde meddelt, at de tidligere udmeldte skærpede corona restriktioner gældende fra den 9. december forlænges frem til den 17. januar 2021.
Rent praktisk betyder det, at HBs lokaler inklusiv hallen derfor fortsat vil være lukket. Enhver form for sportslig aktivitet i hallen eller i andre dele af HBs lokaler, er ikke tilladt i nedlukningsperioden.
Når der foreligger nyt omkring corona situationens indvirkning på indendørs idræts- og foreningsliv, vil der blive orienteret herom. Indtil da, pas godt på dig selv, og på den måde passer vi godt på hinanden i Hillerød Badmintonklub.
Jeg vil gerne på bestyrelsens og egne vegne benytte lejligheden til at ønske Jer alle et Godt Nytår, og så glæder vi os til at vi forhåbentlig meget snart igen kan ses i hallen.
Med venlig hilsen
Jørn Gravesen
Formand for HB