• HB Web

Covid-19 opdatering fra Bestyrelsen, 28. feb.

Hillerød, søndag den 28. februar 2021

Kære medlemmer af Hillerød Badmintonklub

HBs lokaler inklusiv hallen vil fortsat være lukket frem til den 5. april 2021

Vi bevæger os på flere måder mod lysere tider, og det er jo rigtig dejligt. Med virkning fra mandag den 1. marts lempes en række covid-19 restriktioner således at det blandt andet vil være muligt at dyrke udendørs idræts- og foreningsaktiviteter med et forsamlingsforbud på maksimalt 25 personer inkl. træner mv.


Desværre kom indendørs idræts- og foreningsaktiviteter ikke med i denne omgang hvilket betyder, at HBs lokaler inklusiv hallen fortsat vil være lukket. Nedlukningen forventes at løbe frem til den 5. april.


Vi planlægger lige nu at tilbyde udendørs løbetræning mv. for vores ungdoms- og senior spillere med opstart i næste uge. Særskilt information vil tilgå den berørte målgruppe.


Med baggrund i den lange nedlukningsperiode med start den 9.12.2020 og nu muligt frem til den 5.4.2021, arbejder bestyrelsen lige nu med følgende kompenserende tiltag for vores medlemmer.

  1. Fællestræningerne, der normalt har sæson afslutning ultimo maj, forlænges med juni, juli og frem til ny sæson med opstart i august. Nærmere information følger.

  2. En reduktion i kontingentet gældende for ny sæson 2021/2022 med opstart i august. Den præcise reduktion er ikke fastlagt på nuværende. Nærmere information følger.

Når der foreligger nyt omkring corona situationens indvirkning på indendørs idræts- og foreningsliv, og / eller der foreligger en nærmere afklaring af de kompenserende foranstaltninger for den manglende spilletid i hallen, vil der blive orienteret nærmere herom.

Bestyrelsen og jeg vil gerne rette en meget stor tak for din fortsatte tillid og støtte til Hillerød Badmintonklub – en tillid og støtte der er helt afgørende for at vi sammen som klub kan komme fornuftig igennem denne udfordrende corona tid.


Med venlig hilsen

Jørn Gravesen

Formand for Hillerød Badmintonklub



10 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Covid-19 opdatering fra Bestyrelsen, 26. marts

Hillerød, fredag den 26. marts 2021 Kære medlemmer af Hillerød Badmintonklub HBs lokaler inklusiv hallen forventes fortsat at være lukket frem til den 21. april 2021 Fra politisk side er der nu udmeld

Covid-19 opdatering fra Bestyrelsen, 1. feb.

Hillerød, mandag den 1. februar 2021 Kære medlemmer af Hillerød Badmintonklub HBs lokaler inklusiv hallen vil fortsat være lukket frem til den 28. februar 2021 Regeringen har på et pressemøde i torsda

Opdatering fra Bestyrelsen vedr. Covid-19

Kære medlemmer af Hillerød Badmintonklub HBs lokaler inklusiv hallen vil fortsat være lukket foreløbig frem til og med den 7. februar 2021 Regeringen har i dag på et pressemøde meddelt, at de tidliger