- HB Web
Covid-19 opdatering fra Bestyrelsen, 1. feb.
Opdateret: feb. 4
Hillerød, mandag den 1. februar 2021
Kære medlemmer af Hillerød Badmintonklub
HBs lokaler inklusiv hallen vil fortsat være lukket frem til den 28. februar 2021
Regeringen har på et pressemøde i torsdags meddelt, at de tidligere udmeldte skærpede corona restriktioner gældende frem til den 7. februar, forlænges til den 28. februar 2021. HBs lokaler inklusiv hallen vil derfor fortsat være lukket.
Mere generelt omkring Corona situationen kan oplyses, at vi i indeværende sæson desværre har været tvangslukket siden den 9. december 2020. På den baggrund har bestyrelsen drøfte forskellige muligheder for at kompencere medlemmerne for den manglende spilletid. En af de muligheder vi forventer at kunne tilbyde er en forlængelse af sæsonen for fællestræningen til også at omfatte juni og juli måned. Hvordan nærmere fællestræningen rent praktisk afvikles vil blive udmeldt senere. Andre muligheder kan også komme i spil, men en nærmere afklaring heraf må afvente indtil vi kommer lidt nærmere regnskabsårets afslutning i ultimo juni måned hvor vi forventer at være helt afklaret på hvordan klubbens samlet økonomi kommer til at se ud.
Når der foreligger nyt omkring corona situationens indvirkning på indendørs idræts- og foreningsliv, og / eller der foreligger en afklaring af den eller de kompenserende foranstaltninger vi kan tilbyde for den manglende spilletid i hallen, vil der blive orienteret nærmere herom.
En stor tak for din fortsatte tillid og støtte til klubben – sammen skal vi nok komme fornuftig igennem denne udfordrende tid med corona restriktionerne.
Med venlig hilsen
Jørn Gravesen
Formand for Hillerød Badmintonklub